NYHEDSBREV 4
7.11.2021

Så er det tid til lidt nyt fra klubben

Søndagskaffe i morgen den 7. november

Der er fælles søndagskaffe og morgenbrød den første søndag i måneden. Det foregår på værkerne, hvor vi er værter til en kop kaffe og et stykke morgenbrød.

Kontingentbetaling og medlemstilgang

Der er fuld fart på og det strømmer ind med nye medlemmer. Vi har indtil nu fået 79 nye medlemmer i denne sæson. Det betyder, at der lige nu er 311 betalende medlemmer. Skulle du være én af de få, der ikke har fået fornyet, så kan du nå det endnu. Skynd dig ind og betal, før dit medlemskab bliver inaktiveret.

Så mange medlemmer betyder, at vi er blandt de 10 største folkeoplysende foreninger i Sorø Kommune. Det er alligevel noget, på knap 10 år.…

Nyt om trapper og lys

Som jeg fortalte til sæsonstart, har vi fået penge fra DGI og Sorø Kommune til at forbedre både trapper og lys på broen. Begge projekter er sat i gang og kommer i drift i den her sæson. Projekterne koster lidt mere end vi havde regnet med (sådan går det jo ofte), så derfor har vi prioriteret at bruge nogle af vores egne midler til at sørge for at opgaverne bliver lavet i år.

Alt er en prioritering og derfor er der ikke samtidig råd til at udvide åbningstiderne, selvom vi har fået flere nye medlemmer end vi har budgetteret med. Vi glæder os over, at vi kan sætte de her opgaver i gang, fordi vi har lidt på kistebunden.

Opdateret Værdi og Adfærdskodeks og FAQ

Vi har oplevet at der har været et par episoder, hvor der har været tvivl om adfærd i forbindelse med badning og sauna.

Derfor har vi benyttet lejligheden til at opdatere vores Værdi og Adfærdskodeks og vores FAQ, så det bliver mere præcist, hvad man skal/må/bør, når man bruger klubhus og badebro.

Jeg vedhæfter det i mailen her og i løbet af de næste dage bliver det også opdateret på hjemmesiden.

Sidst en opfordring til altid at vise hensyn til hinanden og vores naboer.

Vi har forskellige grænser for blufærdighed. Vær diskret når du sidder i saunaen og vis hensyn i omklædningen, der er unisex. Derudover så gå ikke udækket nøgen ud på broen. Tag altid enten badetøj på, eller håndklæde eller lignende om dig når du går fra saunaen ud og bader.

Kom glad og gå i bad – så bliver oplevelsen god for alle.

Har du kommentarer, ønsker eller forslag til forbedringer så skriv på soroevinterbad@gmail.com. Vi svarer meget hurtigt.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Følg os på https://www.facebook.com/Vinterbadeklub og se https://soroevinterbadeklub.dk/– og vi vil gerne være flere medlemmer.

Hello