NYHEDSBREV 5
17.11.2021

Kære alle,

Der sker meget i samfundet omkring Corona lige nu, og i Sorø har vi et meget højt smittetal. Derfor kommer her et nyhedsbrev for at holde jer orienterede.

Corona

Vi er i vores forening ikke omfattet af krav om at se Coronapas lige nu. Men fra mandag den 15/11 (i morgen) kan kommunen vælge at indføre smittenedsættende tiltag. Hvis det sker, og det har indflydelse på vores aktiviteter hører I selvfølgelig fra os.

Tilmelding i holdsport

Vi i bestyrelsen oplever og hører også fra mange medlemmer, at der er rigtig mange, der bruger saunaen uden at være tilmeldt i Holdsport.

Vi vil gerne henstille til at I melder jer til på tiderne i Holdsport. Det er der flere grunde til:

Når de, der vil i sauna er tilmeldt i holdsport har alle mulighed for at orientere sig om hvornår der er stort pres på deltagerantallet. Det er især lige nu vigtigt i forhold til smitte.
Vi bruger tilmeldingerne i Holdport til at se hvilke tider, der er populære. Din registrering kan derfor vise os om sammensætningen af åbningstider skal ændres
Tilmelding i holdsport kan sammen med nøgleregistrering bruges til eventuel smitteopsporing.

Lukke vinduer og slukke lyset

Det sker alt for tit at vinduerne står åbent uden at der er nogen i saunaen. Og ligesådan er lyset ofte tændt i saunaen selvom der ingen er.

SÅ DERFOR:

Er du den sidste der forlader klubhuset så luk vinduerne og slut lyset. Også selvom du tror der kommer nogen efter dig, og at det ikke er dig, der har åbnet vinduerne eller tændt lyset.

Til sidst en kærlig henstilling til ikke at komme i klubhuset, hvis du ikke føler dig frisk. Derved passer du både på dig selv og alle andre og er med til at sørge for, at vi forhåbentlig kan holde åbent hele sæsonen.

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Hello