Kære medlemmer,
Vores sauna har nu været i drift i godt en uge. Det har været en uge der har budt på udfordringer – nogle af dem vi kendte på forhånd, har været større end forventet, og der er kommet andre til, som vi ikke havde kunnet forudse trods alle forberedelserne. Vi gør vores bedste for at overkomme udfordringerne, og håber fortsat på jeres hjælp og forståelse.
Vi har i bestyrelsen taget nogle valg med hensyn til retningslinjer for brug af faciliteterne, åbningstider, tilmeldingsfrister med videre ud fra vores bedste vurdering – men det betyder ikke at alt er mejslet i sten. Baseret på erfaringer og jeres tilbagemeldinger vil vi løbende foretage justeringer. Nogle ting vil vi justere hurtigt, mens vi med andre vil vente lidt længere. Der er allerede i løbet af den første uge kommet mange spørgsmål og ønsker til ændringer. Vi lytter til dem alle og samler dem sammen , men beder om jeres forståelse for, at vi ikke blot kan opfylde alle ønsker. Det bedste I kan gøre for at bringe jeres input til os er at skrive enten på denne mail: eller direkte via Holdsport. Så indgår det i den evaluering, der allerede er planlagt til januar.
I forhold til det antal timer vi kan holde saunaen åben, så er det baseret på medlemsindtægter fra ca. 250 medlemmer, som er det antal medlemmer vi forventer at komme op på i den første sæson. Jo flere vi er, jo mere økonomi til at udvide åbningstiderne.
Der er stadig medlemmer fra de seneste år, der ikke har betalt for denne sæson. HUSK at du skal betale dit medlemskab senest 1. november. Det er 400,- der betales via Mobile Pay 67266 eller på konto 2300 6277-620-012. Husk at skrive hvem du betaler for i notefeltet. Det vil desuden være en stor hjælp for os, hvis du skriver til os, hvis du ikke længere ønsker at være medlem.
I forhold til brugen af sauna og omklædning, så vær opmærksom på, at I hver især skal bippe jer ind, når I går ind i bygningen. Det sikrer, at vi kan lave statistik på forbrug, spore i forhold til corona og viser at I hører til klubben.
Sidst: Nøglearmbåndene har givet os mange udfordringer. Hvis du har problemer med din adgang så skriv på
Mange hilsner
Bestyrelsen